I Danmark bliver alle nye lastvogns- og busdæk pålagt et miljøgebyr på 75 kr. pr. dæk. På regummierede dæk betales der derimod ikke miljøgebyr, hvis man kan påvise, at dækket er hentet i Danmark, hvor afgiften har været betalt én gang (da dækket var nyt).

”I Danmark har vi en helt unik returtagningsordning, hvor man betaler miljøgebyr på alle nye dæk. Gebyret er med til at finansiere, at brugte dæk bliver indsamlet og enten genanvendt eller destrueret, så vi holder dækket i et lukket miljø-kredsløb,” fortæller produktchef Niels Nielsen fra Bridgestone.

Fabrikschef David Galvin fra Bridgestones regummieringsfabrik Tobøl supplerer: ”Man kan vel sige, at miljøgebyret er en slags adgangsbillet for hver enkelt, nyt dæk for at komme med i returtagningsordningen, og så kan man vælge at bruge dækket én gang og kassere det, eller man kan vælge at genbruge det. Akkurat samme princip, som vi kender fra vores flaskepantsystem.”

Sporing af hvert enkelt dæk gennem hele dækkets levetid
Hver måned rapporterer Tobøl til Dækbranchens Miljøfond, hvad de har hentet, hos hvem og hvornår, fortæller David Galvin: ”Det bliver nøje kortlagt, hvor dækkene kommer fra, og hvert eneste dæk kan spores helt tilbage til kunden. Det er også jo en sporing, som SKAT er interesseret i – bliver der fx importeret dæk fra udlandet, uden at der betales afgift, så kan vi spore det, når dækket afhentes.”

Få dine egne karkasser retur med ny slidbane
Sporingen af hvert enkelt dæk tjener også et andet og mere kunderettet formål, fortæller David Galvin: ”Mange af vores kunder vil gerne have lige præcis deres egne karkasser retur, når de er blevet regummieret, eller de vil have dokumentation for, at deres kasserede dæk deponeres forsvarligt. Vi kan levere begge dele.”

Sidste år hentede Tobøl ca. 30.000 dæk hos sine kunder. ”Vi henter også dæk hos kunder, hvor det måske bare er 20 dæk, vi skal afsted efter. Vi tjener ikke på at indsamle dækkene, men sikrer, at de ikke bare smides ud,” siger David Galvin.

Regummierede Bandag-dæk til alle formål og kørselsforhold
Bridgestones regummierede dæk fra Tobøl sælges under navnet Bandag. De fås lige som nye dæk i en lang række mønstre til alle formål og kørselsforhold, fortæller Niels Nielsen: ”Alle Bridgestone-dæk fås også som Bandag, så er man fx glad for R-serien, så kan man få Bandag-dæk med samme mønster.”

Beregn dine besparelser
Er du nysgerrig efter at vide, hvad du kan spare på Bandag-dæk i forhold til nye dæk? Beregn dine besparelser på bandag.eu/savings-calculator.


Yderligere information

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation
lotte.bodilsen@bridgestone.eu
22 70 11 20

Bridgestone
Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe NV/SA. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone, Dayton og Seiberling. 47 medarbejdere servicerer dækcentre, bilforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.

Bridgestone i Europa, Mellemøsten og Afrika
Bridgestone er verdens største dæk- og gummiproducent. I næsten 90 år har vi bidraget til, at mennesker og varer kommer frem til deres bestemmelsessted, sikkert og uden afbrydelser undervejs. Sikker og pålidelig transport er vigtigere end nogensinde før, og vi arbejder hver dag for at leve op til vores kunders tillid og skabe højest mulig tryghed og sikkerhed, lige præcis hvor det er allervigtigst: hvor dækket rammer vejen. På vores fabrikker, der er blandt Europas mest avancerede, udvikler vores kemikere, ingeniører og dataloger morgendagens teknologier, hele tiden med det formål for øje at finde konkrete løsninger på de konkrete udfordringer, som bilister møder på vejen hver eneste dag.

I Europa, Mellemøsten og Afrika er Bridgestone til stede i 38 lande og har mere end 18.300 medarbejdere. I de nævnte regioner driver Bridgestone 15 fabrikker og 2 førende R&D centre med testkørselsanlæg. Vi er stolte af at være den spiller i branchen, som investerer mest i forskning og udvikling, nemlig mere end € 790 millioner det seneste år.

Bridgestone er Global Olympisk og Paralympisk Partner
Bridgestone Corporation, verdens største dæk-­ og gummiproducent, blev Global Olympisk Partner i 2014 og Global Paralympisk Partner i 2018.

Bridgestone bestræber sig på at udvikle produkter, services og løsninger, som forbedrer menneskers måde at bevæge sig, leve, arbejde og lege på. Bridgestones engagement i den Olympiske og Paralympiske Bevægelse matcher Bridgestones budskab ”Chase Your Dream", der tilskynder alle mennesker til at overvinde forhindringer og kæmpe for at nå deres mål, og er en naturlig videreførelse af Bridgestones engagement i sport og innovation gennem mere end 100 år.

Bridgestone har globale rettigheder til den Olympiske og Paralympiske Bevægelse til og med 2024, en periode der inkluderer de Olympiske og Paralympiske Lege i Tokyo i 2020, Beijing i 2022 og Paris i 2024. Som en af de store sponsorer for den Olympiske og Paralympiske Bevægelse har Bridgestone globale markedsføringsrettigheder for sit fulde dæksortiment, specialdæk og køretøjsservicer til bilindustrien, selvkørende cykler, seismiske isolationslejer og en lang række bygge-­ og industriprodukter.

Læs mere om Bridgestone i Europa, Mellemøsten og Afrika på www.bridgestone.eu og www.bridgestonenewsroom.eu. Følg os på FacebookInstagram,YouTubeTwitter og LinkedIn.