Bridgestone modtog prisen i forbindelse med General Motors afholdelse af sin 24. Supplier of the Year Award i Detroit, USA den 10. marts. Her anerkendte General Motors 110 af deres bedste leverandører fra 17 lande - leverandører, som gang på gang har oversteget forventningerne, skabt fremragende værdi eller tilført innovation til General Motors. 

”Vi fokuserer på at opbygge positive relationer med vores leverandører, tilføre General Motors ny, kundeorienteret innovation og være leverandørernes foretrukne producent af originaludstyr,” sagde Steve Kiefer, vicedirektør for Global Purchasing and Supply Chain hos General Motors. ”De selskaber, vi anerkender i aften, har ikke alene tilført os innovation; de har leveret innovation af den kvalitet, vores kunder fortjener.” 

”Bridgestone har været hovedleverandør af dæk til Opel/Vauxhall i mange år, og vi er meget stolte over at modtage en sådan hædersbevisning fra General Motors. Det afspejler klart vores indsats og stærke teamwork fra alle vores afdelinger i hele Bridgestone Europe, der arbejder sammen med vores kunder om at skabe førsteklasses produkter drevet af innovation og teknologi. Vi ser frem til at bygge videre på vores samarbejde med General Motors,” sagde Christophe de Valroger, vicedirektør i Bridgestone Europe. 

Et globalt team af General Motors-ledere har udvalgt vinderne på baggrund af de resultater, de har skabt inden for produktindkøb, indirekte indkøb, kundepleje og eftersalg, samt logistik. 

Yderligere information hos Bridgestone Danmark A/S: 

Jesper Sørensen 
Teknisk Chef Consumer Products 
jesper.sorensen@bridgestone.eu 
22 70 11 19