Tyre Talk

Lexus vælger igen Bridgestone Run Flat dæk

Lexus har endnu engang valgt Bridgestone-dæk. I slutningen af 2016 meddelte Lexus, at deres nye luksus coupe Lexus LC500 og LC500h bliver originalmonteret med Bridgestones Potenza S001L og Turanza T005 dæk – begge i Run Flat udgave (RFT). Nu bliver også den nye Lexus LS Sedan originalmonteret med Turanza T005 RFT-dæk fra Bridgestone.

Lexus LS Sedan met Bridgestone Turanza

Turanza RFT specialdesignet til Lexus LS Sedan

Med Turanza T005 RFT har Bridgestone udviklet et run flat dæk, som både er støjsvagt og har høj kørekomfort. Turanza T005 RFT-dæk er specialdesignet til Lexus-modellerne for at opnå overlegne køreegenskaber, og det gælder altså nu også for Lexus LS Sedan, fortæller teknisk chef i Bridgestone Danmark, Jesper Sørensen.

Hemmeligheden bag Turanza 005 RFT-dæk

Ved kørsel sker der en enorm varmeudvikling i bilens dæk, så gummiet i dækket bliver blødt. Hidtil har man ved run flat dæk fået dem til at holde faconen ved punktering ved at gøre dæksiden tykkere. Ulempen ved tykkere dæksider er imidlertid, at dækket støjer mere og er mindre komfortabelt at køre på.

”Turanza T005 RFT er udviklet med en ny type gummiblanding, som er mere modstandsdygtig over for varmeudvikling end andre gummityper. Dækket kan derfor udføres med tyndere dæksider end normalt. Resultatet er et RFT-dæk, som er støjsvagt og har en høj kørekomfort,” forklarer Jesper Sørensen.

Kør videre på et fladt dæk

Bridgestone RFT-dæk er konstrueret til at køre op til 80 km efter en punktering eller et tab af dæktryk. ”Med et RFT-dæk kan du køre sikkert videre op til 80 km ved 80 km/t, selv om dækket taber luft eller punkterer. Og ikke mindst, så kan du foretage en sikker opbremsning,” forklarer Jesper Sørensen og tilføjer: ”Samtidig slipper du for at køre rundt med et tungt og pladskrævende reservehjul, fordi du med RFT-dækket kan køre til den nærmeste dækforhandler eller værksted og få skiftet dækket.”


Turanza til Lexus LS Sedan

Mønster: Turanza T005 Run Flat. 
Størrelse: 245/45RF20 99Y, 275/40RF20 102Y