Tyre Talk

Battlax Adventure A41 OE-monteret på BMW R1200GS og 1200GS Adventure

Bridgestones nyeste adventure dæk Battlax A41 er originalmonteret på ikoniske BMW R1200GS og 1200GS Adventure.

"Battlax Adventure A41 er udviklet til kørere, der elsker at udforske nye steder, uanset køreforhold," forklarer Nico Thuy, chef for Bridgestones europæiske MC-afdeling. Og det er ikke kun Bridgestone selv, der er yderst tilfreds med udviklingen af et all-round, high performance dæk med ekstrem stabilitet. BMW Motorrad har ladet Battlax A41 slippe gennem kvalitetsnåleøjet og valgt at originalmontere dækket på deres ikoniske R1200GS og R1200GS Adventure cykler.

BATTLAX ADVENTURE A41 OE-MONTERET PÅ BMW R1200GS OG 1200GS ADVENTURE
OE-monteret på ikoniske BMW’er
"Vi er stolte af, at BMW har valgt at originalmontere Battlax A41 på deres R1200GS og R1200GS Adventure cykler," siger Nico Thuy og fortsætter: "Vi er meget tilfredse med den anerkendelse der ligger fra BMW’s side af kvaliteten og teknologien i udviklingen af Bridgestones dæk, og vi er stolte over at være en del af udviklingsteamet omkring BMW Motorrad – et samarbejde der går helt tilbage til 1995."

Også OE-monteret på spritnye BMW F750GS og F850GS
Samarbejdet med BMW om Battlax A41 stopper ikke her. BMW har også valgt at godkende Battlax A41 til OE-montering på deres spritnye F750GS og F850GS.

Ingeniørerne hos Bridgestone har været på arbejde
Bridgestones ingeniører har ved hjælp af mono spiralbælte-teknologi reduceret dækkets vægt, samtidig med at stødabsorberingen er i top. Slidbanemønsteret med store blokke er designet til mere vanddræning fra skulderområdet, så køreren får den nødvendige stabilitet ved høj hastighed, både ligeud og i sving. Resultatet er et dæk med en god all-round performance og forbedret kørekomfort.

Battlax A41 i 16 størrelser
Battlax Adventure A41 har været i handlen siden januar 2018 med et komplet line-up af 7 fordæk- og 9 bagdækstørrelser til Trail on Road motorcykler.



Yderligere information

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation
lotte.bodilsen@bridgestone.eu
22 70 11 20

Bridgestone
Bridgestone, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er en filial af Bridgestone Europe. Bridgestone sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone, Dayton, Seiberling og Bandag. 45 medarbejdere servicerer dækcentre, autoforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.