Denne hjemmeside bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Vi bruger også cookies til at huske dine indstillinger og indsamle web-statistik. Hvis du accepterer uden at ændre dine indstillinger, vil vi antage, at du ønsker at modtage alle cookies på denne hjemmeside. Du kan naturligvis altid ændre dine cookie-indstillinger på et senere tidspunkt.

Nyheder


Bridgestone introducerer BATTLAX SPORT TOURING T30 motorcykeldæk

14 januar 2013

Bridgestone præsenterer det nye BATTLAX SPORT TOURING T30 motorcykeldæk til den kommende forårssæson.

T30 er det seneste medlem af BATTLAX familien, med teknologi der er baseret på Bridgestone’s udvikling af MotoGP™ racing dæk.

Tanken bag udviklingen af det nye T30 er at gøre touring til en ægte fornøjelse for motorcyklisten, med forbedret handling og vejgreb sammenlignet med forgængeren BT023. For at opnå dette har Bridgestone udviklet ny gummi-compound, karkasse og mønster – alt sammen optimeret til en bedre stabilitet og en mere ensartet kontaktflade.

T30 er det første Battlax dæk med ”T” i navnet. Bridgestone anvender nu T for “Touring”, S for “Sport” og R for “Race” for mere tydeligt at positionere det omfattende program af Battlax dæk.

“Det nye BATTLAX T30 hjælper motorcyklisten med at opleve den ægte glæde ved touring: det giver hurtigere respons og handling, lader køreren bedre holde den linje, de ønsker og giver den nødvendig tillid til at lægge cyklen ned”, siger Vincent Van Houtte, Senior Manager Motorcycle Tyre Products, Bridgestone Europe.

Bridgestone har udviklet den nye T30 gummi-compound med de samme metoder, som anvendes ved udvikling af MotoGP™ racing dæk. På baggrund af det temperatur-interval hvori dækket skal arbejde, udvikles compound så den bedst muligt matcher dette interval.

Denne proces har ført til udvikling af RC polymer (til MC dæk), en teknologi der er udviklet på basis af Bridgestone’s egen "NanoPro-Tech" teknologi. Denne revolutionerende teknologi leverer forbedret vejgreb og præstationer under de mest normale temperaturforhold.

Slidbanemønsteret på fordækket er designet med “T-kryds” formede riller - lige på midten og hældende ud mod skulderen - for at opnå hurtig respons og handling. På bagdækket kombineres et “slick-lignende” skulderområde med en bue-formet rille, der skaber en mere konstant kontaktflade ved kørsel i sving.

Interne sammenligninger med forgængeren BATTLAX BT023 viser forbedrede styreegenskaber og en karakteristik der gør det let at opleve den virkelige glæde ved touring. T30 har bedre handling på tør vej, bedre vejgreb og styreegenskaber uden at der er gået på kompromis med egenskaber på våd vej.

BATTLAX familien er Bridgestone's premium motorcykeldæk til landevejsbrug. BATTLAX dæk har også fundet vej til motorsporten, hvor Bridgestone er official eneleverandør til FIM (Fédération Internationale de Motocyclisme) MotoGP, det højest-rangerende verdensmesterskab indenfor motorcykel racing.

Bridgestone tilbyder et bredt program af BATTLAX dæk: fra touring til racing, til de små og helt op til de største maskiner. Med et meget omfattende program af motorcykeldæk er det Bridgestone’s ambition at levere komfort og køreglæde til motorcykelentusiasterne.

Det nye BATTLAX T30 hjælper motorcyklisten med at opleve den ægte glæde ved touring.